Kapitel 2. Hovedresultater
Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved:
Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport
Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2010 til 2019 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Stigningen af BNP i 2019 er primært et resultat af højere investeringer og øget indenlandsk forbrug.
Oversigt 2. Forsyningsbalancen 2010-2019
|
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018* |
2019* |
|
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
14.078 |
14.412 |
15.116 |
15.080 |
15.951 |
16.814 |
18.224 |
18.829 |
19.199 |
19.890 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
10.758 |
13.338 |
9.594 |
8.778 |
7.755 |
7.654 |
8.214 |
8.193 |
8.735 |
10.163 |
|
Tilgang i alt ................ |
24.836 |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
27.022 |
27.934 |
30.053 |
|
Privat forbrug ............... |
6.081 |
6.320 |
6.425 |
6.418 |
6.652 |
6.677 |
6.828 |
6.928 |
6.901 |
7.173 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.591 |
6.729 |
6.920 |
7.216 |
7.312 |
7.432 |
7.717 |
7.986 |
8.325 |
8.914 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
7.370 |
9.225 |
5.695 |
4.538 |
3.605 |
4.040 |
4.464 |
4.446 |
4.170 |
6.253 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4.794 |
5.476 |
5.670 |
5.685 |
6.137 |
6.319 |
7.429 |
7.662 |
8.538 |
7.714 |
|
Anvendelse i alt ............ |
24.836 |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
27.022 |
27.934 |
30.053 |
|
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
14.078 |
14.008 |
14.203 |
14.019 |
14.684 |
14.312 |
14.983 |
14.990 |
15.267 |
15.523 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
10.758 |
12.695 |
8.886 |
8.297 |
7.346 |
7.473 |
8.295 |
8.004 |
8.402 |
9.993 |
|
Tilgang i alt ................ |
24.836 |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
22.951 |
23.592 |
25.262 |
|
Privat forbrug ............... |
6.081 |
6.104 |
6.048 |
5.981 |
6.024 |
6.035 |
6.124 |
6.177 |
6.202 |
6.318 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.591 |
6.587 |
6.651 |
6.925 |
6.912 |
6.874 |
6.995 |
7.111 |
7.305 |
7.620 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
7.370 |
9.013 |
5.501 |
4.361 |
3.404 |
3.752 |
4.161 |
3.989 |
3.871 |
5.674 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4.794 |
4.998 |
4.803 |
4.917 |
5.498 |
4.953 |
5.704 |
5.488 |
5.948 |
5.632 |
|
Anvendelse i alt ............ |
24.836 |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
22.951 |
23.592 |
25.262 |
|
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
1,7 |
-0,5 |
1,4 |
-1,3 |
4,7 |
-2,5 |
4,7 |
0,1 |
1,8 |
1,7 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
38,6 |
18,0 |
-30,0 |
-6,6 |
-11,5 |
1,7 |
11,0 |
-3,5 |
5,0 |
18,9 |
|
Tilgang i alt ................ |
14,8 |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,1 |
2,8 |
7,1 |
|
Privat forbrug ............... |
-0,4 |
0,4 |
-0,9 |
-1,1 |
0,7 |
0,2 |
1,5 |
0,9 |
0,4 |
1,9 |
|
Offentligt forbrug ............. |
-2,5 |
-0,1 |
1,0 |
4,1 |
-0,2 |
-0,6 |
1,8 |
1,7 |
2,7 |
4,3 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
66,5 |
22,3 |
-39,0 |
-20,7 |
-21,9 |
10,2 |
10,9 |
-4,1 |
-3,0 |
46,6 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
9,4 |
4,3 |
-3,9 |
2,4 |
11,8 |
-9,9 |
15,2 |
-3,8 |
8,4 |
-5,3 |
|
Anvendelse i alt ............ |
14,8 |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,1 |
2,8 |
7,1 |
Anm.: Tallene for 2010-2017 er endelige tal, mens tallene for 2018 og 2019 er foreløbige tal.
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD01
Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og svingende økonomisk vækst fra 2011 til 2015, som afløses af højkonjunktur i 2014 og 2016. I 2019 steg BNP med 1,7 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2018 og 2019 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år.
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2015 til 2019.
Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2015-2019, 2010=100
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
Figuren viser, at nettoeksporten i 2019 er faldet markant, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten. Faldet i nettoeksport kan ses i sammenhæng med udviklingen i faste bruttoinvesteringer, idet store anlægsinvesteringer typisk udføres af udenlandske virksomheder, hvad der har ført til en øget import, og kun i beskedent omfang har givet direkte anledning til produktion i landet. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stabil.
Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2010 til 2019 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 4. Reale bidrag til væksten
fra indenlandsk efterspørgsel,
nettoeksport og bruttoinvesteringer 2010-2019
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2017 til 2019. I figuren kan det ses, at der har været positiv vækst i BNP i 2019, og den enkelte komponent, der hovedsageligt har bidraget til den positive vækst er den indenlandske efterspørgsel og bruttoinvesteringer.
Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2017-2019
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
I oversigt 16 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 5.237 mio. kr. i 2011 til 429 mio. kr. i 2016. I 2017 er tallet yderligere faldet til 339 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang.
I Figur 6. herunder vises erhvervenes bidrag til den reale vækst for årene 2017 til 2019. I figuren kan det ses, at væksten i 2017 kan tilskrives vækst indenfor flere brancher, men hvor den største vækst er sket indenfor Bygge og anlægsbranchen. I 2018 kommer vækstbidraget primært fra Råstof & Industri, hvoraf fødevareindustrien indgår, mens vækstbidraget i 2019 kan tilskrives Bygge og anlægsbranchen.
Figur 6. Erhvervenes vækstbidrag til BNP, opgjort i procentpoint
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD13
De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2019 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 6.318 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 7 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen.
Figur 7. Udviklingen i det private forbrug, 2010-2019, kædede værdier
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07
Importen af varer og tjenester udgjorde 9.993 mio. kr. i kædede værdier i 2019, hvilket er en stigning på 18,9 pct. i forhold til 2018. Eksporten af varer og tjenester var i 2018 på 5.632 mio. kr., som er et fald på 5,3 pct. i forhold til 2018. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 8, som også viser handelsbalancen.
Figur 8. Udviklingen i import,
eksport og handelsbalancen 2010-2019,
kædede værdier
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11